G/F  HERLEV HØJSLETTE

 

 

Referat fra Generalforsamlingen 12. marts 2009

 

 

 

Valg af dirigent

 

Poul Wain blev forslået af bestyrelsen og valgt .

 

Det blev optalt at 20 ejendomme var repræsenteret og der var indkommet én fuldmagt.

 

Beretning

 

Formanden orienterede om de væsentligste aktiviteter/begivenheder i det forløbne år.

 

Det blev så det sidste år vi brugte Malmquist til gartnerarbejdet.

Han er gået på pension og har stoppet sit firma med udgangen af 2008.

Da Malmquist skyldte os nogle penge (for meget faktureret tidligere) fremskyndede vi nogle ekstra arbejder i efteråret, fældning af trægruppe i engen og etablering af bede med lave buske i stedet for.

 

Bestyrelsen fortsatte gennem 2008 dialogen med kommunen vedr. oversvømmelses problematikken.

I eftersommeren var vi atter udsat for et ekstremt regnvejr som gav en hurtig oversvømmelse, men heldigvis uden at vandet nåede ind i husene denne gang.

Lige før jul modtog vi et tilbud fra kommunen om etablering af et regnvandsbassin i engen.

(blev aksepteret på en ekstraordinær generalforsamling i februar 2009 og det forberedende arbejde er startet).

 

Yousee begyndte i slutningen af 2008 at sende digitalt TV.

Det har medført at foreningen måtte forny sin leveringsaftale til modtagelse af digitaltTV således at medlemmerne i dag har mulighed for at indgå aftale med Yousee om levering af digitalt TV på individuel basis.

 

I løbet af året undersøgte bestyrelsen interessen for at bruge e-mail til information mellem bestyrelse og medlemmer.

Vi modtog 28 svar hvoraf 4 var et nejtak.

Vi har derfor udelukket e-mail indtil videre.

I slutningen af året blev der i stedet for etableret en hjemmeside www.hojsletten.dk som vi håber medlemmerne vil bruge.

Jette i 302 administrerer siden og modtager gerne forslag til forbedringer etc.

 

Beretningen blev vedtaget enstemmigt.

 

 

 

Regnskab

 

Regnskabet blev gennemgået af kassereren.

Revisoren påpegede i 2008 at vi ved udbetalinger over netbank ikke har de krævede to underskrifter, vi har siden løst dette problem så vi i dag har de 2 ”underskrifter” på netbanken.

Der var ingen kommentarer til regnskabet som blev vedtaget enstemmigt.

 

Budget-Kontingent

 

Bestyrelsens forslag blev gennemgået og kommenteret

Budget og kontingent blev enstemmigt vedtaget.

 

Forslag fra medlemmerne

 

Der var modtaget et forslag fra Kongshøj 258 om belysning langs carportene.

 

Forslaget blev drøftet og det var tydeligt at ingen af de tilstedeværende gik ind for det.

En fandt det ikke passende i disse energisparetider at sætte yderlige belysning op.

Selvom der ikke var sat beløb på forslaget blev det forkastet enstemmigt.

Bestyrelse fortsætter dog med at få en pris på dette arbejde.

 

Valg af bestyrelse og suppleanter.

 

Bestyrelsmedlemmer og suppleanter der var på valg (bortset fra Søren Bech) aksepterede genvalg og blev valgt uden modkandidater.

Som nyt bestyrelsesmedlem blev Ib Hall foreslået og valgt.

 

Mogens Kristensen          266

Flemming Poulsen           276

Ib Hall                                 288

Jette Esmarch                   302

Per Høxbro                        262

 

Suppleanter

Anni Schulz                        298

Per Kongshøj                    258

 

Revisorer

Jesper Thygesen              292

Ole Ryeskov                      226

 

Revisorsuppleanter

Inge-Lise Bach                  232

Bodil Roy                           242

 

 

 

Eventuelt

 

Et medlem følte sig generet af de mange krager og skader omkring vor bebyggelse.

Det er nok noget vi ikke kan gøre ret meget ved, men det henstilles at man ikke fodre fuglene i egne haver og slet ikke på fællesarealerne.

 

 

 

 

Mogens Kristensen                                                      Poul Wain

Formand                                                                       Dirigent