G/F  HERLEV  HØJSLETTE

 

 

REFERAT FRA EKSTRAORDINÆR  GENERALFORSAMLING

 

Afholdt på Herlev Skole tirsdag den 3.februar kl. 19:30

 

 

                                                                                                                                   05.02.09

 

 

Dagsorden:

 

1.  Valg af dirigent

 

Poul Wain blev valgt.

 

30 ejendomme var repræsenteret og der var indgivet 7 fuldmagter.

 

2.  Forslag til afstemning.

 

Bestyrelsen havde fremsat følgende forslag til vedtagelse:

 

”Grundejerforeningen HERLEV HØJSLETTE aksepterer Herlev Kommunes forslag om at placere et regnvandsbassin på foreningens område for at reducere følgerne af fremtidig kraftigt regnvejr.

Kommunen afholder alle omkostninger til etablering af bassinet på ”engen” mellem Grønsvinget, den Orange sti og bebyggelsen, ligesom kommunen står for den fremtidige vedligeholdelse.”

 

Projektet var beskrevet i det medfølgende materiale fra kommunen.

 

Forslaget blev vedtaget med følgende afgivne stemmer:

 

59 stemmer for

  7 stemmer imod

  8 stemmer hverken for eller imod

 

Før afstemningen præsenterede Søren Birch og Merete Gjelstrup fra kommunens Park&Vej afd. selve projektet, samt orienterede om kommunens arbejde med oversvømmelses-problematikken siden oversvømmelserne i sommeren 2007.

 

Efter præsentationen var der mulighed for at stille spørgsmål til projektet.

 

Nr.238.

 

Hvem afgør hvor dybt bassinet skal være, bliver der sumpet i bunden.

 

SB: Jordprøver vil vise hvor dybt, men man forventer ca. 1 meter.

Der vil muligvis være sumpet i perioder med meget regn.

 

Nr.254.

 

Tilfører Ballerup regnvand til Sømoseåen.

 

SB: Ikke direkte men gennem deres tilførsel til Sømosen.

 

Nr.270.

 

Kan vand fra bassin løbe tilbage mod husene.

 

SB: Nej, på grund af niveauforskellen.

 

Nr.246.

 

Kan vand fra Grønsvingsledningen løbe bagud til vort bassin.

 

SB: Teoretisk er det muligt da ikke er nogen spærring (klap eller lignende), men i den situation vil bassinet samtidigt få tilført vand fra ”hus” siden.

 

Nr.254.

 

Kan der kloakeres mere for at løse problemet.

 

SB: Nej ikke som hele udløbssystemet til åen/mosen er opbygget.

 

Nr.254.

 

Er bekymret for vand i bassin i lange perioder. Hvad hvis  grundvandsniveauet stiger og der altid står vand.

 

SB:  Det er ikke et realistisk scenarie, da det er mest sandsynligt at grundvandet falder når vi får bedre styr på niveauet i mosen.

Kommunen arbejder på at få lov til at etablere et fast overløb mellem åen og mosen, så mosen kommer til at fungere som det store bufferbassin.

På grund af fredninger i og omkring mosen tager det et par år før tilladelse foreligger og selve arbejdet kan gå i gang.

 

Nr.274.

 

Kan der etableres bassin på den anden side af Grønsvinget og hvornår.

 

SB: Det vil være muligt og det ligger i kommunens langtids plan.

Et optimistisk gæt er min. 3 år, men mere sandsynligt vil der gå længere tid før det vil være bygget.

 

 

 

 

Spørgsmål/kommentarer til deklarationsudkast.

 

Der ønskes sikkerhed for at grundejerforeningen kan drøfte nødvendige tiltag/ændringer, såfremt der skulle vise sig alvorlige gener fra bassinet eller at det ikke fungerer og vedligeholdes som tænkt nu.

Grundejerforeningen søger juridisk assistance til at vurdere udkastet, samt vore ønsker om tilføjelser.

 

SB: Synes at det er fornuftigt at vi får juridisk hjælp og at kommunen er åbne for tilføjelser/justeringer som kan dække os ind på de nævnte områder.

 

3.  Eventuelt

 

Intet.

 

 

 

 

       pbv

 

 

Mogens Kristensen                                                                           Poul Wain

 

     Formand                                                                                        Dirigent